Seneste indlæg fra
Dorthe Foged

Lad os gøre som vores nordiske nabolande og få kunst og kultur ind i alle børn og unges liv.

Vi er stadig bagud i Danmark, når det kommer til at fremme alle børn og unges udvikling gennem kunst og kultur. I årevis har vi talt om kunstens gavnlige virkning på børns trivsel, fællesskaber og muligheder i livet. Alligevel er vi ikke kommet en helhedsorienteret og national plan nærmere. Politisk ser vi en fornyet velvilje og virketrang, som kan blive startskuddet for et samlet børne- og ungekulturelt løft. Andre lande har været i gang længe, og vi behøver blot at kigge til vores nordiske nabolande, hvis vi vil finde inspiration og afprøvede indsatser, der gør kunst til en prioriteret og fast del af alle børn og unges liv.

I Norge tog man allerede i 2001 konsekvensen af de mange beviser for kunsten og kulturens værdi for børn og unges dannelse og uddannelse og indførte ”Den kulturelle skolesekken”, en national satsning, der giver alle norske børn og unge adgang til og forståelse for professionel kunst og kultur fra 0. klasse til og med tredje år på ungdomsuddannelserne. I 2022 var ordningens budget på 568 mio. norske kroner primært finansieret af spillemidler og kommunale midler. En vigtig ambition med Skolesekken er at skabe et mangfoldigt og inkluderende Norge, hvor kunst og kultur er for alle, repræsenterer alle og dermed inspirerer til (ytrings)frihed.

Et andet eksempel

I Island samarbejder stat, kommuner, skoler, fritidscentre, teatre og museer om at gøre kunst tilgængelig for alle børn. Fx øver og opfører alle islandske førskoleelever hvert år musik komponeret af professionelle musikere. Kunst og kreativitet anvendes målrettet til at løfte sociale udfordringer, styrke selvtillid samt akademiske og sociale kompetencer blandt børn. Siden 2018 har en børnekulturfond målrettet styrket børns adgang til kultur, og også her har politisk velvilje og initiativ været afgørende.

Vores nordiske naboer er ikke blevet ved snakken, men har handlet på den.

I Danmark er der også behov for, at professionelle kunstnere kontinuerligt inviteres ud på alle skoler, og der er behov for kulturelle aktiviteter ’ud af huset’ for alle elever. Undervisere i de kreative fag skal være veluddannede, og musikvikaren skal være med på noderne, så vi signalerer til børn og unge, at der er tale om rigtige og vigtige fag og færdigheder. Regeringens forslag om et kulturpas for unge uden for job og uddannelse i 2024 er et skridt på vejen, men fortroligheden med kunsten skal vækkes langt tidligere. Kunstens forandringskraft forløses ikke alene gennem fripas, men ved at være en aktiv, relevant og naturlig del af tilværelsen fra barndom og ind i ungdommen.

Der findes bestemt gode kunstneriske intentioner og initiativer i Danmark, men udbredelsen er i bedste fald hullet og i værste fald tilfældig. Der er kæmpe forskel på at vokse op i en af de større byer med mange kulturtilbud og så i mindre byer, hvor tilbud og afstand gør det svært at få kulturen tæt på. Dertil kommer de mere end 47.200 børn - der lever i relativ fattigdom, og for hvem kunst og kultur ofte forbliver lukket land, fordi det er for dyrt, og fordi det er fremmed. For alt for mange familier er den kunstneriske og kulturelle verden forbeholdt andre. Læs mere her >

Danmark er et lille land. Selvfølgelig kan vi skabe et sammenhængende kulturtilbud til alle børn og unge! Vi behøver end ikke at opfinde det selv. I maj i år afholdt organisationen Barndrømmen det internationale børnekulturtopmøde Children Need Arts – Global Summit med deltagelse af blandt andre H.K.H Kronprinsessen, kulturminister Jakob Engel-Schmidt, førende internationale keynotes speakers og engagerede deltagere fra 16 lande. På topmødet blev det tydeligt, hvor meget vi kan lære af hinanden på tværs af landegrænser, og hvor mange gode og veldokumenterede eksempler der allerede findes på kunstens og kulturens evne til at fremme børns trivsel, udfoldelse og uddannelse, herunder social mobilitet.

Kunst og kultur er en afgørende brik i det samlede puslespil, der udgør et godt børne- og ungeliv. Lige muligheder handler derfor også om lige adgang til kunst og kultur. Lad os kigge til vores nordiske naboer og gøre alle børn og unges adgang til kunst til et nationalt anliggende. Vi har ikke brug for at debattere det længere, vi har derimod brug for et stærkt samarbejde om en koordineret og national indsats uden huller, så alle børn og unge – uanset social, økonomisk og geografisk baggrund – møder kunst og kultur som en helt naturlig del af deres opvækst.