Første internationale børnekulturtopmøde i Danmark

Barndrømmen stod i 2016 bag det første internationale børnekulturtopmøde i Danmark. Et topmøde, som blev planlagt i samarbejde med organisationen Children & The Arts, stiftet af den daværende Prince of Wales, nu Kong Charles, Storbritannien.


Topmødet blev afviklet i København og åbnet af dengang H.K.H. Kronprinsesse Mary. Ministre, keynote-speakers og deltagere fra alle de nordiske lande foruden flere europæiske deltog i topmødet, som blev finansielt støttet af Kulturministeriet og en række større fonde og sponsorer i Danmark.

Med det internationale børnekulturtopmøde ønskede Barndrømmen at sætte startskuddet for en debat om, hvordan kunst og kultur er en værdi for både børn og samfund, og hvordan vi som internationalt samfund kan lære og lade os inspirere af forskning og bæredygtige cases fra ind- og udland.

Det internationale børnekulturtopmøde blev dækket af en lang række danske og udenlandske medier, herunder DR1, TV2 News, DRP1, Berlingske, Politiken, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad og The Times m.fl.